Sådan styrker du dit selvværd
Forestil dig, at din bedste veninde kommer forbi dig opløst i tårer. Du får hende ned at sidde og hun fortæller om en virkelig svær situation, hun har oplevet tidligere på dagen. Måske er hun blevet forladt af sin kæreste, dumpet til en vigtig eksamen eller noget helt andet.
Prøv at se, om du kan komme i tanke om en konkret situation fra dit eget liv, hvor en veninde, kæreste, ven eller et familiemedlem gennemgik noget virkeligt svært. Hvis der iikke toner sig en oplevelse frem, så tag udgangspunkt i forestillingen om veninden.
Forestil dig nu, hvad du sagde eller ville sige til hende i en sådan situation. Vær her opmærksom på, hvordan dit tonefald ville være og læg mærke til din stemmes varme og dit kropssprog. Måske vil du læne dig over mod hende, lægge en hånd på hendes skulder og tale med en blid og beroligende stemme.
Forlad denne forestilling og tænk nu på en situation, hvor du selv stod overfor noget som var svært. Luk øjenene og tænk tilbage på, hvad du mærkede i din krop, hvad du tænkte om dig selv og hvilket tonefald du brugte overfor dig selv. Forholdte du dig varm, venlig og forstående til dig selv eller var tonen mere irettesættende eller ligefrem kølig. Måske dukkede der en spydig sarkasme frem: “Det er sørme flot, jeg kan da heller ikke finde ud af noget”.
Prøv nu at sammenlign de to episoder. Er der en mærkbar forskel? Oplevede du, at være lige så kritisk, kølig og bebrejdende over for din knuste veninde som du var overfor dig selv? Hvis svaret er nej, så er du som størstedelen af befolkningen.
Selvkritik og selvværd - du er din egen værste fjende
Flere studier peger på, at langt de fleste mennesker er markant mere medfølende, venlige og forstående overfor andre, end de er overfor dem selv. Intuitivt giver det god mening, at vi ikke taler lige så hårdt til dem vi holder af. Forklaringen kan bl.a. findes i, at vi som mennesker er flokdyr. At være en del af gruppen har igennem evolutionen været helt afgørende for vores overlevelse som art, og dette motiv ligger stadigvæk så dybt i os, at vi vil strække os langt for at høre til. Vi har brug for at være en del af gruppen og det bliver ganske enkelt svært at bevare et forhold til en god ven, hvis man gang på gang kommer med bemærkninger som: “Det klarede du godt nok dårligt” “ hvor er du ringe” “Har du ikke taget på? Du er godt nok blevet tyk”
Men spørgsmålet er, hvorfor vi uden problemer er villige til at sige lignende til os selv?
Hvad er selvværd?
I klinikken møder vi hver dag mange unge, som har en hård og grov indre monolog - en selvkritik som sætter selvværdet gevaldigt under pres. Sætninger som: “Jeg er ikke god nok” “Jeg er ikke klog/dygtig/pæn/tynd nok”, “Jeg kan ikke finde ud af noget”, “Jeg er forkert” går igen og bekræfter det vi ved: At mange unge ikke tilskriver sig selv meget værdi. At selvværdet er lavt. Men hvad er et selvværd egentligt?
Selvværd er den relation vi har til os selv i praksis og det følger os i alt. Det kommer til udtryk i det du gør, og fortæller dig selv hver dag og indbefatter altså måden du behandler dig selv på.
Forskningen peger på, at alle mennesker bærer rundt på mindst én negativ antagelser om sig selv. Dvs. negative tanker om sig selv, som ofte er centreret om nogle specifikke temaer:
“Jeg er mangelfuld”
“Jeg er umulig at elske”
“Jeg er en fiasko”
“Jeg er utilstrækkelig”
Særligt for disse overbevisninger er, at mange af os ubevist har opfattelsen af, at vi adskiller os fra andre mennesker . Da de overbevisninger vi har om os selv ofte er negative, bliver det særligt vigtigt for flokdyret i os at holde det skjult for andre. Oversat til sætninger vi ofte høre i terapien: “Jeg er alligevel ikke særlig intelligent og dygtig, de andre opdager det bare ikke fordi jeg undgår de svære opgaver og hjælper de andre” eller: “Jeg er slet ikke særlig sjov og kommer til at falde igennem til festen”. Vi bliver altså bange for at være fx utilstrækkelige eller at falde igennem socialt - og ubevidst opfatter du ikke dine medmennesker som lige så utilstrækkelige, uelskelige eller alene som du vurderer dig selv til at være.
Dette efterlader dig med en masse ubehag og en følelse af skam.
Læs mere om selvværd her
Det lave selvværds onde cirkel
I modellen nedenunder kan du se, hvordan negative overbevisninger/antagelser og en negativ monolog og vurdering af dig, vil forstærke negative og ubehagelige følelser som tristhed, skam, frustration og angst.
Det vil ofte føre til, at du ikke behandler dig selv særligt godt, hvilket afspejles i din adfærd ( fx ved at du trækker dig fra andre; isolerer dig på værelset; at du overforbereder dig til eksamen eller drikker alt for meget til festen). Denne adfærd vil igen puste liv i de negative tanker fx “de andre kan ikke lide mig” - og sådan ender det med at være en ond cirkel.
Men hvordan brydes den onde cirkel?
Selvværds tip#1 - Helikopterperspektiv
Det første skridt mod et bedre selvværd handler om, at du bliver bevidst om, hvad du fortæller dig selv. At undersøge historien om det lave selvværd i dit liv og hvorfor du er endt med at konkludere nogle bestemte ting om dig selv fx at du er mindre værd, forkert eller ikke god nok.
Selvværds tip#2 -Du er ikke dine tanker - du har tanker
Selvværdet følger os i alt hvad vi gør, og vil ofte særligt poppe op, når vi har det svært og møder modgang.
I medierne beskrives det sunde selvværd ofte som værende lig med, at man aldrig har negative tanker om sig selv og ubehagelige følelser. Det er dog helt normalt og meget menneskeligt at have negative tanker og følelser i nogle situationer. Lavt selvværd er derfor ikke nødvendigvis noget du har eller er, men en størrelse i sig selv som du har på besøg i perioder, når livet er svært. Problemet opstår først for alvor, når du oplever at sidde fast i de negative tanker om dig selv og du begynder at identificere dig med disse tanker.
Når tanker som: “Jeg er heller ikke god nok”, jeg er også dum” “ingen kan alligevel li’ mig”, kører på repeat, vil det helt naturligt skubbe til negative følelser som skam, modløshed og tristhed, hvilket ofte efterlader dig helt handlingslammet.
Et sundt selvværd handler derfor om, at bryde den onde cirkel ved at behandle dig selv lidt bedre hver dag.
Hos ‘Psykologhuset Indersiden’ arbejdet vi hver dag med at støtte og implementere sundere handlinger ind i vores klienters hverdag, hvilket vil styrke selvværdet.
Helt konkret hjælper vi vores klienter med at skabe afstand til tankerne, og fremme forståelsen for, at mange ydre faktorer også påvirker selvværdet og at vi derfor ikke alene skal kigge indad når det kommer til selvværd, men også ud (ift. de mennesker vi har i vores liv, det samfund/kultur vi er en del af
Herigennem får de fleste en følelsen af, at være mere sammensat end det tankerne til tider siger og dermed vil forkerthedsfølelsen ofte mindskes markant.
Opsummerende er et godt selvværd ikke lig med at du aldrig har negative tanker eller ubehagelige følelser, men derimod lig med, at du generelt behandler dig selv bedre i hverdagen. At du træner dig selv i, ikke at lade dig definere af dine tanker og øver dig på at lade tanker være tanker.
Læs mere om, hvordan vi hjælper dig med at styrke dit selvværd her
Selvværds tip#3 - Vær detektiv i dit eget liv
Selvom lavt selvværd kan opleves som noget der er konstant, så er det det ikke. Der er sprækker i alting - også selvværdet. Vær nysgerrig og prøv at lægge mærke til, hvad der fordrer det lave selvværd, i hvilke situationer det kommer til udtryk, hvilke relationer/overbevisninger der særligt skubber til dine negative tanker og hvornår du faktisk oplever at være helt okay.
