
Online-terapi
I de seneste år er det blevet langt mere almindeligt at tage sit psykologforløb online. Der er mange fordele ved at tage psykologsamtalerne helt eller delvist som et videoopkald. Vi ser i stigende grad at mange unge som går på efterskole, højskole eller studerer udenfor Aarhus ønsker at tage deres forløb online, da det giver større fleksibilitet, bedre tilgængelighed og transportbesparelser.
Forskningen viser, at online terapi er lige så effektiv som et almindelig samtaleforløb, hvor vi sidder overfor hinanden. De fleste beskriver, at de i løbet af samtalen næsten glemmer at vi ikke sidder i samme rum. For dig som ung (og som forælder) kan det være betryggende at vide, at udfordringer med at få kørsel til og fra klinikken til at passe ind i en travl arbejdsdag ikke forhindrer et effektivt psykologforløb.
Hos Psykologhuset Indersiden skræddersyer vi sammen med dig et forløb så det passer bedst ind i din hverdag. Dette kan være i form af et psykologforløb hvor hovedparten af terapien forgår i klinikken og enkelte samtaler tages som onlineterapi, eller omvendt som et forløb som primært består af videoopkald og enkelte samtaler foregår i klinikken.
Det er let at komme i gang med at bruge, da du kun skal klikke på et link og have dine hovedtelefoner slået til din computer eller telefon. Ved onlineterapi benytter vi altid en sikker forbindelse med end-to-end kryptering i overensstemmelse med gældende regler for onlineterapi.
Der kan være flere fordele ved at vælge et onlineforløb:
Du sparer tid på transporten til klinikken
Du får terapi mens du sidder derhjemme
Større grad af fleksibilitet i forhold til terapitider
Der er evidens for, at effekten af online-terapi kan sidestilles med ansigt-til ansigt terapi