Tankemylder & overtænkning

Har du konstante tanker, der kører i ring omkring et problem eller en situation, en idé eller et valg? - Og er det i en grad, hvor det forstyrrer din hverdag? Hvis du kan nikke genkendende til følgende udsagn, oplever du sandsynligvis tankemylder:

”Jeg er altid indeni mit hoved”

”Mine tanker raser rundt”

“Min hjerne koger” 

”Jeg dvæler konstant ved ting”

”Jeg kan ikke slukke for mine tanker”

”Jeg overtænker typisk alting”

Det er vigtigt at pointere, at det er helt normalt at opleve tankemylder til en vis grad. Det kan fx være hvis du bekymrer dig om en eksamen, du snart skal op til, det kan også være hvis du genspiller en samtale i dit hoved, som har været betydningsfuld for dig, eller når du tænker på vigtige begivenheder i din fortid. Vi oplever typisk tankemylder, fordi vi ønsker at få indsigt i  eller finde en løsning på noget.


Tankemylder kan blive et problem hvis:

  • Det optræder hyppigt

  • Det forstyrrer din evne til at engagere dig i daglige opgaver, koncentrere dig, forholde dig til andre og opleve positive følelser

  • Efterlader dig med en følelse af at være overvældet og træt

…..Med andre ord, så kan overtænkning være skadeligt og påvirke dig negativt, hvis du bruger en stor del af tiden på det.


Sådan hjælper vi dig 

Oplever du tankemylder – eller overtænkning – hjælper vi dig med at finde frem til nogle metoder, som du kan bruge til at tage kontrol over dine tanker. At kunne styre din opmærksomhed et andet sted kan give følelsen af at trykke på en pause-knap. Vi hjælper dig med at finde frem til, hvornår det kan være relevant at bruge tid på dine tanker – Og hvornår det er bedst for dig at give slip på dem.

“Jeg startede mit forløb da jeg i mange år har haft problemer med at overtænke og generelt ikke føle mig god nok. De redskaber jeg har fået gennem mit forløb har været en kæmpe hjælp og efter 5-6 samtaler føler jeg nu at jeg kan lade vær med at overtænke i samme grad som før. Samtidig kan jeg mærke at jeg generelt er blevet mere selvsikker, hvilket er en stor gevinst

— Kvinde, 22 år