
Perfektionisme
Perfektionisme er kort beskrevet et personlighedstræk kendetegnet ved, at man sætter meget høje standarder for og krav til sig selv og måske også andre. Som mennesker har vi alle et ønske om at præstere og det er som udgangspunkt en stærk og vigtig drift. Der er altså intet galt med at have høje ambitioner, at have sans for kvalitet eller at stræbe efter det bedst mulige - her er perfektionismen sund og hensigtsmæssig. Perfektionisme kan dog ligesom alle andre personlighedstræk blive uhensigtsmæssig, når den bliver overdreven.
Oplever du, at perfektionismen styrer din hverdag i for høj grad, kan du måske nikke genkendende til følgende:
Du stræber efter det perfekte, anstrenger dig til det yderste og sætter urimeligt høje krav til sig selv ofte på tværs af mange områder i dit liv ( fx på studiet, på arbejdet, ift. din bolig og udseende)
Du finder det umuligt at acceptere mindre gode resultater eller svagheder
Du bliver overvældet af selvbebrejdelse, skam og selvkritiske tanker når du ikke lever op til dine krav og høje standarder
Du tilsidesætter dine egne behov og relationer til andre mennesker
Lige meget hvor meget du anstrenger dig, føler du aldrig at det er godt nok
Du lever i frygten for at fejle og håndtere denne følelse ved at skrue yderligere op for dine anstrengelser
Du undgår at gå i gang med nye ting, fordi du frygter at fejle
Du er udmattet, trist og føler sig stresset
Du føler aldrig at du er god nok
Når perfektionisme bliver skadelig, hænger det ofte sammen med at du måler og vejer dit værd som menneske, ud fra de standarder og krav som din perfektionisme dikterer. Og fordi kriterierne og kravene er urealistisk høje, bliver de umulige at indfri. Derfor bliver det en umulig opgave at være tilfreds med dig selv og føle, at du er god nok.
Perfektionisme kan nemt være usynlig og svær for dig at få øje på, fordi den farver dit syn på dig selv og verden. Kan du genkende nogle af ovenstående punkter, kan det dog være en god idé at få hjælp, da skadelig perfektionisme stjæler livsglæde og i værste fald kan bidrage til udvikling af depression, angst, spiseforstyrrelse og stress.
“I forløbet har jeg lært meget om mig selv, mine tanke- og reaktionsmønstre og årsager til disse. Jeg er meget tilfreds med mit forløb og vil helt sikkert komme tilbage - det kan man nemlig altid!”
— Kvinde, 20 år
Sådan hjælper vi dig
Hos Psykologhuset Indersiden hjælper vi dig med at forstå, hvad der ligger bag din perfektionisme og få øje på, hvilke omkostninger der er forbundet med den og hvornår den tjener dig. I et forløb hos os, kan du også få sparring og støtte til at sætte mere realistiske krav og mål til dig selv, ligesom du får værktøjer til at forholde sig mere passivt og mindre selvkritisk til perfektionismen stemme.
Du vil opleve at du genfinde glæden, roen og meningsfuldheden i hverdagen.